SØREJSE: MED HURTIGRUTEN I NORDNORGE
Hurtigruten sejler op og ned ad Norges kyst og anvendes både af lokale til transport, vare-/postomdeling samt som krydstogtsskib med gæster fra nær og fjern. Ruten blev anlagt i 1893 af Richard With, der ønskede at forbedre infrastrukturen i de små norske byer langs kysten. Efter i mange år at være varetaget af en antal skibsfartsselskaber blev hele ruten nogle år tilbage overtaget af Hurtigruten.
I dag sejles der i pendulfart med daglig afgang fra hver eneste af havnene langs kysten, således at man kan stå af og på efter ønske og samtidig være sikret at kunne komme videre den følgende dag. Pga. subsidier fra den norske stat har Hurtigruten forpligtet sig til dagligt at betjene alle havnene. Det er en flåde på 11 af 15 skibe, der bevæger sig op og ned ad kysten. Enkelte betjener også Svalbard, ligesom Hurtigruten de senere år har udvidet med sejlads til blandt andet Grønland og Antarktis.
Skibene er mærkbart forskelligartede. De nyeste har komfortable saloner med brede panoramavinduer og flydestole, jacuzzi på dækket og veludstyrede kahytter med eleverede dobbeltsenge, hvorfra der er direkte udsigt ud af vinduet til skær og fjelde. Der er den legendariske, gamle MS Lofoten fra 1968, der mønstrer primitive køjesenge og ikke engang har stabilisatorer. Interiøret er dog i sin egen klasse med stilige træ- og lædermøbler samt poleret messing. Dette skib tiltrækker et særligt segment af velberejste gæster, der netop søger den originale atmosfære om bord.
Fælles for alle skibene er den udsøgte mad, der serveres i restauranterne. Menuen indbefatter af naturlige årsager en stor del friskfanget fisk og i stort omfang andre lokale råvarer fra de små samfund, bådene lægger til i.
Om eftermiddagen tager vi Tromsø i øjesyn og går langs havnen med fineste udsigt over til den ikoniske, triangulære Ishavskatedral samt fjeldet på den modsatte side. Herefter finder vi ind på den lille bar Cirka, hvor vi får rensdyrpizza og polar bear/beer af det lokale mærke Mack fra eget bryggeri. Er lille udsnit af Tromsøs mange studerende præger atmosfæren i baren, og ud over et glas fadøl til norske priser betjener de frejdigt sig selv i baren med et glas arktisk, gratis vand. Ved nabobordet sidder der et par skæve norske typer med en udenlandsk gæst. I løbet af aftenen får vi qua deres samtale et lille indblik i Tromsø-liv!
Vi står nu trippende på kajen i Tromsø kl. 23.45 og spejder efter MS Richard With, som er annonceret med ankomst på dette tidspunkt. Det er bidende koldt – under 5 frostgrader, og vinden gør også sit til, at skiundertøj, hue og handsker er rette udstyr. Der er ikke mange mennesker ude i kulden, kun tre unge sydeuropæiske backpackere samt en enkelt nordmand, der som os alle venter på skibet.
En halv time forsinket ankommer det flydende hotel og lægger til kajs for et par timer. Vi går fluks om bord og checker ind på vores sejlads i sydgående retning. Tromsø gør sig flot i mørket med prismeagtigt lys ud over det mørke dyb og broen samt Ishavskatedralen oplyst på den anden side flankeret af fjeldet i baggrunden.
Om bord på Richard With møder vi ud over et par hold asiater primært rejselystne europæere: tyskere, schweizere, franskmænd, spaniere, italienere, briter samt svenskere og selvfølgelig nordmænd. Skibet medtager et veloplagt ekspeditionsteam, der holder foredrag og arrangerer aktiviteter samt ture i land i tråd med kuriositeter og særpræg af de besøgte lokaliteter.
Vi er positivt overraskede over kahyttens dimensioner og dens anselige vindue, så vi kan følge med i knejsende fjelde og sporadiske øer, der passeres. Solen står tidligt op på disse nordlige breddegrader, og fra 5-tiden baner dagslyset sig vej ind til os. Morgenmaden byder på blandt andet helleflynder, melon-smoothies, Troms-yoghurt og andre lokale specialiteter, og vi skuer ud på det hvide billede af snebeklædte fjelde, som vi sejler tæt forbi. Golfstrømmen gør dog, at vintrene er milde her, og på skibsdækket er det næppe mærkbart under frysepunktet på noget tidspunkt.
I Harstad på Hinnøya bliver der kortvarigt lagt til for at sætte af og tage nye passagerer samt alskens varer om bord. Bilbroen dirigeres ud, så en enkelt bil kan sættes i land. Harstad var blandt andet polarforskerne Roald Amundsens og Fridtjof Nansens udgangspunkt. Vi iklæder os ’polartøjet’ og vover os med velovervejede skridt et lille stykke op mod byen ad de isbelagte gader. Fem minutter før afgang tuder skibet eftertrykkeligt for at kalde alle passagerer i land om bord igen.
På skibets syvende dæk er der fortælling om Andøya og Risøyhamn, alt imens vi passerer igennem klart, smaragdgrønt vand. Det er den gamle koralsandhavbund, der er årsag til farvenuancen. Umiddelbart efter anløber vi den lille by Risøyhamn, som er Richard Withs by. Vi er en tur ude at strække benene mellem de få huse på klipperne. Knapt kommet om bord igen er vi i kahytten for at skifte udetøjet til indetøj. At være snar til omklædning er en nødvendighed mange gange om dagen, når man både skal spise i salonen, på dæk til ophold og udendørs aktiviteter samt i land i anløbsbyerne afbrudt af indendørs foredrag eller et kvikt udsigtshvil i kahytten. I dag er der underholdende foredrag om Hurtigrutens vidtspændende historie.
Også fitness-rum findes om bord, ligesom en lille butik med de mest nødvendige sager til sørejsen samt et bredt udvalg af norske sourvenirs, herunder strikvarer med traditionelle, norske mønstre. Mens vi ligger i byen med de blå huse, Sortland, indtager vi i restauranten veltillavet laks, der smelter på tungen.
Bestandig foregår der aktiviteter på skibet. Vi er på vej til kokkens demonstration af laksefiletering på øverste dæk. Tilsvarende ferm og professionel håndtering af fisken skal man lede længe efter. Han fremviser et par eksemplarer af de mægtige fisk og frigør med et enkelt, sikkert snit skindet fra fiskekødet! Lynhurtigt har han i elegante bevægelser fileteret hele fisken. Vi kan forstå, at kun gællerne kasseres, da de ikke har nogen særligt behagelig smag. Alt øvrigt fra fisken benyttes i restauranten om bord: hoveder, øjne, skind m.m. – bl.a. til den liflige fiskesuppe, der serveres ved afgang fra Bergen! Kokken byder på dækket på smagsvarianter af rå, frisk og soya- samt chilimarineret laks.
I Stokmarknes går vi atter i land og ser det ældste Hurtigruteskib, der ligger her og pryder byen. Solen titter frem og har magt, og vi må adræt sno os mellem flom i gaderne. Så tuder MS Richard With – og alle passagerer strømmer tilbage over landgangsbroen friske til næste etape på vandet.
Se også: Sørejse: En skefuld levertran ved polarcirklen
Norge, april 2018