Husfacadestore neonreklamer lyser surrealistisk op i nattehimlen i alle regnbuens farver og med svag dominans af de lyserøde toner. Hele gaden funkler, og sekvenser af tindrende reklamer bliver serveret på enorme lystavler. Vi er i Akhihabara – ’den elektriske by’ og kvarteret for spil, gadgets, cosplaying og meget, meget mere inden for den højteknologiske genre og aparte underholdningsindustri. Det vrimler med mennesker, og på gadehjørnerne står costumeklædte piger og reklamerer for barer og beværtninger. Varehuse med bugnende udbud af anime-kultur og øvrig japansk underholdning ligger side om side.

Af nysgerrighed entrerer vi i en spillehal. En øredøvende høj musik rammer os, og den udgør sammen med pling-bing spillemaskiner rammen for de unge og ældre – primært mænd, som har valgt at bruge et antal timer med underholdning ved maskinerne i lokalet.

Et besøg i Mandarake eller Animate afslører, at der findes hundred- eller tusindvis af anime-serier, som vi aldrig har hørt om i Europa. Drengene leder efter Naruto, der også kendes i andre lande. Serien er imidlertid ’forældet’ i Japan – og derfor ikke let at finde frem til i forretningen. En ekspedient er dog behjælpelig og giver bag sin forkølelsesmaske anvisninger på, hvor i forretningen, vi skal lede. Besøget resulterer i køb af diverse mechandise og 20 mangabøger til kufferten. Otaku-industrien bugner her i kvarteret med gachapon automater fyldt med anime-figurer og andre spøjse dimser.

 

 

Ringundergrundslinjen Yamanote line fører os op til Ikebukuro stationen, hvorfra vi skal krydse over til gigacenteret Sunshine City. Jagten gennem forretningsgaderne giver bonus efter et stykke tid, og vi træder ind i et kompleks, vi mener må være Sunshine City. På vejen passerer vi herinde en undergrundsstation (en af de hundreder, der findes i Tokyo!). Det viser sig ikke at være uden grund, at Sunshine City benævnes en by. Det er en by i byen, for os nærmere betegnet en labyrint i byen.

Virvaret af mennesker, uforståelige skilte og et utal af valgmuligheder i forhold til hvilken vej at gå bevirker, at vores hjerner arbejder på højtryk for at få et hint om beliggenheden af J-World, der er vores mål. Ved et under spotter vi tilfældigt et skilt med en reklame herfor, et 3-tal og en pil. Kvalificeret gæt er derfor, at vi skal i angivne retning og op på 3. sal. J-World er et indendørs forlystelsescenter med temaforlystelser relateret til primært fire anime-serier. Det er det skøreste sted med forskellige discipliner i anime-regi, man kan dyste i. Desværre kræver det en del forkundskaber i japansk at forstå spillereglerne, men alligevel bliver vi grebet af den euforiske stemning og må absolut hen og smage Naruto’s yndlingsramen og andre anime-relaterede specialiteter, der bliver solgt i cafeteriet.

 

 

En anden dag er vi er Tokyo One Piece Tower, anime-serien One Piece forlystelsesstedet under Tokyo Tower. Temaforlystelserne gør os til en del af Luffy’s og andre karakterers verden.

Vi bliver her blandt andet en del af et mystisk indslag som skattejagt med en lyttende snegl, der skal transporteres rundt til posterne, hvor vi så skal lytte os (på japansk!) til beskrivelsen af lokationen af næste post! Imponerende nok kommer vi med basalt japanskkendskab i hvert fald en del af vejen!

Once Piece figurerne optræder både i fuld størrelse og levendegjort i billeder og lyd i forlystelserne. Det hele er så tilpas mærkværdigt og syret, at vi får et unikt indblik i den japanske anime-dyrkelse.

 

Læs: Japansk shinkansen og infrastruktur i særklasse

 

 

Japan, februar 2017