En malerisk tur langs Columbia River med pause ved Horsetail Falls, det hestehalehøje vandfald ved Multnomah Falls og frokost ved Bridge of the Gods er en væsentlig del af køreturen fra Kennewick i Washington mod Salem i Oregon. Den hvide kegletop Mt. Hood udstikker som pejlemærke retningen en betragtelig del af vejen.

Velorganiserede Portland udgør også et stop med henblik på at foretage et par planlagte indkøb og opleve byens ’nordeuropæiske’ karakter, vi forinden har læst om i artikler om den hippe by. Videre sydpå ankommer vi til Woodburn, hvor vi tilbringer nogle hektiske timer med skarpe køb i komplekset af outlets. Besøget er nøje planlagt med medbragt oversigt over forretningerne, som vi nu drøner ind og ud af og tager kvikbeslutninger om mærker, modeller og nuancer … forud for anskaffelse af to kæmpekufferter hos Samsonite til at rumme hele molevitten. Den ene er allerede fyldt til mætningspunktet ved afgang fra Woodburn!

Der er ægte gensynsglæde, da vi triller ind i indkørslen hos vores familie i Salem, og vi nyder en stille aften i lunt sommervejr i haven, kun behageligt distraheret af kolibriernes sværmen omkring samt egernene i spring på elledningerne. Aftenen byder afslutningsvis på fornem køretur i familiens Alfa Romeo fra 1975!

Udflugt ud til Stillehavet er på næste dags program. Via et stort skovområde med ranke Douglas firs kører vi ind på Highway 101 (Highway 1), som langs vandet fører til fiskeindustribyen Newport. Her observerer vi, hvordan fiskefartøjerne kommer ind med kæmpekrabber, og hvordan fiskerne af inuitafstamning renser dem i bådene på havnen. Der findes både storstilet fiskeindustri i byen samt ferieidyl med små, maritime forretninger og uformelle restauranter med velsmagende rejeburgere på menukortet, hvilket er en hidtil uprøvet oplevelse for os!

Stillehavssandstrandene er brede og spændende med saltvandsslebne stykker af redwood drevet ind fra Californien. Vi sopper et stenkast ud i vandet, og da vi varsomt træder på den anden side af en revle, er vandet pludselig iskoldt! På stranden fejer en hvirvlende sandstorm lidt senere hen over hovederne på os – og diset himmel, strand og salt skumsprøjt går næsten i ét!

En dagstur østpå ind gennem bjergkæden Cascade Range, der strækker sig over både Oregon og Washington, fører via skovområder til westernbyen Sisters. På denne side af bjergene er klimaet varmt, idet bjergpasset udgør grænsen mellem det køligere kystland på den ene side og indlandet på den anden. Vi mærker differencen momentant, da vi passerer passet. Sisters er opkaldt efter de tre bjerge: Three Sisters, der fra byen er formidabel udsigt til. Her finder vi interessante forretninger i bedste westernstil med cowboy-udstyr for alle pengene!

Byens centrale park har kolossale Ponderosa Pines, som danner tag over vores medbragte picnic. De overgås dog alligevel af de skyskraberhøje Ponderosa Pines, vi oplever i en anden skov uden for byen. Her er vi bare små tinsoldater i universet af tårnhøje stammer. I skovbunden smutter jordegern fornøjede omkring uden at frygte vores tilstedeværelse.

På tredjedagen forbereder vi os på en større tur nordpå og tager afsked med familien. I dagsprogrammet er vi bare nødt til at inkorporere både den tempererede regnskov, Quinault Rain Forest, på den Olympiske Peninsula ved Seattle, som vi hele tiden har planlagt at besøge, samt vulkanen/vulkankrateret Mount St. Helens undervejs dertil på spontan og varmeste anbefaling fra familien. Så den på forhånd lagte GPS-rute må nødvendigvis udvides betragteligt.

I ekstremt diset vejr bevæger vi os op ad vulkanen Mount St. Helens. Først tæt ved toppen begynder det at klare op, og vi kan faktisk skue ud over landskabet! Øverst oppe er der i observatoriet mulighed for at se nogle fantastiske 3D-film om vulkanudbruddet i 1980, hvor en del af den flotte og symmetriske keglevulkan blev sprængt væk, så den i dag fremstår noget ‘amputeret’ i form af et vulkankrater. Det er meget lærerigt at se, både hvordan udbruddet foregik (alt blev optaget på video i 1980), og hvordan træerne blev lagt ned i en betydelig radius og udraderede alt liv i nærheden – samt hvor hurtigt både dyre- og planteliv efterfølgende blev gentableret i området. Bagefter går vi rundt på ‘randen’ og gør de iagttagelser, vi er blevet informeret om i filmene, såsom observation af træstammer, der sidder fast i lavaen, såvel som sporene af retningen, træerne blev blæst omkuld i ved suset fra udbruddet.

Vel belærte om dette specifikke vulkanudbrud går turen videre mod regnskoven ved Seattle, og vi kører raskt via Aberdeen og Hoquiam op til Lake Quinault, hvor også Quinault Indian Reservation ligger. Ved Ranger Station på den sydlige side af søen parkerer vi og begiver os afsted på den ca. 1 km lange Nature Trail. Det er helt fantastisk at stå under de mest frodige og mystisk kravlende træer midt i grøn, tæt underskov af bregner og lavtvoksende buske. Vi støder helt paffe på nogle kæmpetræer, der vokser inde i vildnisset, ligesom vi målløst iagttager træer og planter, der vokser oven på andre træer og stubbe. Det er netop ét af forholdene, der karakteriserer en regnskov.

Ved den nordlige side af søen finder vi Cedar Trail, der giver mulighed for at se et tusind år gammelt cedertræ – et ægte middelaldertræ – der faktisk er verdens ældste cedertræ. Det er eventyrhult og så stort, at fire voksne med lethed kan stå inde i det. Et rigtigt fantasy-træ som taget ud af den verden, mange computerspil er bygget op i! Det er muligvis også derfor, at skoven appellerer så meget til drengene, at de i et par timer er helt væk i forestillingen om kæmper, uhyrer, trolde og alfer og har associationer til Ringenes Herre universet…

USA, juli 2012