I West Virginia har vi gjort holdt i Martinsburg for at se sydstatsspionen Belle Boyd’s House. Hun var kvinden, der syede Sydstaternes flag. Byen har tidligere haft stor strategisk betydning for jernbanedriften, og det gamle Roundhouse står stadig.

Gennem Virginia kører vi med udsigt til begge sider på toppen af Blue Ridge Mountains ad Blue Ridge Parkway. Der er formidabel udsigt, og vi gør holdt ved et udsigtspunkt på randen for at betragte landskabet og vidderne.

Videre gennem Virginia oplever vi næste dag bakket og frodig natur samt et utal af soyabønnemarker. Grænsen til North Carolina passeres, og lige så gradvist bliver der færre og færre opdyrkede marker samt flere og flere høje, slanke træer samt trækroner i de flotteste lyserøde toner. Sydstatsstilen begynder at indfinde sig, og da vi når South Carolina, er der knejsende palmer og majestætisk fremtonende villaer med gyngestole og hængesofa på verandaen samt massive søjler foran facaden. Vi bemærker, at der nu er flere mørklødede i gaderne, og accenten samt tiltaleformen har ændret sig. Fra at være blevet tiltalt dear i Virginia, bliver vi nu på Wendy’s tiltalt honey eller hon’ og y’all. Der bliver talt hurtigt – og man skal være på dupperne for at forstå accenten, når man ikke er vant til den.

I Charleston finder vi hen til Old Slave Mart, hvor 40% af de afrikanere, der blev bragt til USA, blev solgt på auktion som slaver. Ikke underligt var Charleston byen, hvori borgerkrigen startede i 1861. Tankevækkende fremtræder den gamle bydel i dag malerisk med originale sydstatshuse i georgiansk stil flankeret af palmer samt pink blomstrende træer i gaderne.

Gennem Black River Swamp forundres vi over store, hvide, tætte spind mellem træernes grene skabt af fall web worms. Også på disse kanter er der megatrucks på vejen, og vi bemærker, at det specielt er træstammer, der udgør lasten.

At vi er kommet til sydstaterne mærker vi rigtigt, da vi ankommer til vores hotel. En af de øvrige gæster, en mørk sydstatsmand, tager sin trompet med ud til poolen og underholder os dedikeret med sit trompetspil – og han kan virkelig spille! I poolen bliver der heftigt diskuteret politik – Trump versus Hillary! Vandet er 35 grader, og vi spiser sød, saftig vandmelon mellem alle sanseindtrykkene og en afslappende svømmetur!

I udkanten af Charleston på James Island besøger vi næste dag McLeod Plantation, der har haft slaver som arbejdskraft til den oprindelige bomuldproduktion siden 1851. Der er i parken de flotteste oaks med hængende ’mosser’, hvoraf nogle skønnes at være 600 år gamle. Vi får af vores sydstatsguide forklaret bomuldproduktionens forskellige arbejdstrin, som slaverne og deres børn skulle udføre. Der var ca. 100 slaver hørende til plantagen fordelt på 23 slavehytter. Efter 1920 skiftede man til risdyrkning, da ’pest’ ødelagde bomuldsplanterne. Det var ellers den fineste ’sea island cotton’, som fandtes, og vores guide tager en håndfuld hvide totter op af lommen og præsenterer os for en prøve af det. Af ét pund bomuld kunne spindes en tråd, der var 2500 fodboldbaner lang. Ud over bomuld og ris dyrkede man i de nærliggende plantager søde kartofler og sukkerrør.

Vi fortsætter ud til Charleston Tea Plantation, hvor vi beser temarkerne, bliver introduceret til produktionen af te og lærer om oxidering af teen, der har betydning for, om slutproduktet bliver grøn eller sort te. På vej derud passerer vi mange swamps – områder med vand, der er nærmest deltaagtige, og hvor der vokser græsser og træer. At vi er i område med frugtplantager er tydeligt ud fra de mange ferskenboder langs vejen.

Vi spotter nogle store rovfugle, der cirkler hen over trætoppene. En planlagt picnic i skovbunden bliver noget amputeret. For det første viser der sig at være sværme af myg, der dog i første omgang klares ved at indvie vores myggespray. Da vi forsøger at brede et tæppe ud, besværliggøres det af de pigge, koglerne i skovbunden tilsyneladende har, og de er slet ikke rare at sidde på! Det, der dog i sidste instans forpurrer opholdet, er den kæmpe edderkop på 10 cm i diameter, der pludselig kravler på en af drengenes ben! Det er brat opvågning – og vi pakker prompte sammen og afslutter skovopholdet!

Dagen slutter i Georgia’s ældste by, nemlig Savannah, som også var den første by med byplanlægning i USA. Vi er overvældede over den grønne frodighed af oaks behængt med mosser i gader og parker blandt fine huse i English Regency stil. Vi bliver belært af en lokal om, at hvis vi tager mosserne med hjem, skal de en tur i microovnen først for at dræbe insekterne i dem! Ganske for sig selv i en krog af parken sidder en sort kraftig sydstatsmand og synger med den mest fantastiske stemme.

Vi går aftentur langs flodkajen med sine charmerende riverboats liggende side om side som på tandrække.

USA, juli 2016