Det er lidt impulsivt, at vi efter at have taget afsked med Santiago de Compostela kommer ud til den galiciske kystby, Baiona i Vigo-bugten. Den pludselige og overvældende hedebølge gør, at vi ændrer lidt i planlagt rute og indlægger en ekstra strandtur. Det viser sig til vores behagelige overraskelse, at Baiona har meget mere at byde på end strand.

Byen har en rig og betydningsfuld historie – den blev anlagt for ca. 2000 år siden – og havde en storhedstid i 1200-1500-tallet som sæde for både grever og konger. Hævet over stranden knejser kastellet med sin fortælling om forrige århundreder. Det var også i Baiona, Columbus’ skib ’Pinta’ lagde til efter sin betydningsfulde færd til Den Ny Verden, og det blev derfor Baionas indbyggere, der først hørte om opdagelsen af Amerika.

Blandt Baionas strande vælger vi den mest beskyttede inde bag lystbådehavnen – en fin og dejlig sandstrand, hvor eneste element ud over sand er nogle sporadiske, store og smukke grønne tangsalatblade, der ligger og skvulper på det lave vand. Der er ikke en bølge at syne, og vandet er muligvis også en grad varmere end på den anden side af klippen, hvor stranden ligger direkte ud til Atlanterhavets ustyrlige bølger.

 

 

Strandbredden er bestemt ikke overfyldt først på dagen, idet der fortrinsvis opholder sig ældre spaniere, der er nede på den daglige hygge- og badetur. Pensionisterne har behørigt udstyr med i form af store parasoller, transportable liggestole, farvestrålende solskærme samt en madkurv eller køletaske anbragt forsvarligt i skyggen.

Det sociale liv udspiller sig tydeligvis her om formiddagen. Ud over en svømmetur i ny og næ promenerer de to og to i livlig passiar i vandkanten, så der fremkommer en sand promenade af konstant og ivrigt talende mennesker i vand til knæene langs den lille strand.

Vores teenagere forsøger at være en smule afdæmpede i vandlegen, da det ligger i luften, at her ånder fred og ro. Et ungt par, der spiller strandtennis, har indimellem små opgør med en fræk måge, der danser rundt om deres medbragte flûtes og sågar til sidst stjæler det. Til trods for der sjældent er mere end nogle stykker i vandet ad gangen på denne lille strand med smult vande, tager en livredder vedvarende opstilling ved vandkanten og holder øje.

Også vi får personlig opdækning, når legen bliver kåd, og vi drister os mere end et par meter ud i vandet og tager en svømmetur ud mod den imponerende rekonstruktion af karavellen ’Pinta’, der ligger som et betydningsfuldt levn fra forgangne tider. For at markere historien og stoltheden over Columbus’ bedrifter svajer der blandt europæiske flag også sydamerikanske flag over vandet.

 

 

I løbet af dagen går vi op i byens charmerende, smalle middelaldergader med de tunge stenhuse på række og finder ind på O Refuxio d’Anton, som er en galicisk tapasrestaurant i gammel stil fuld af atmosfære. Menukortet er kort og veldisponeret med kun tolv tapasretter, der hver kan fås i enten hele eller halve udgaver.

Vi vover at smage de fleste – bortset fra griseører, som ikke rigtigt appellerer til nogen af os. Der er fantastisk blæksprutte, pulpo! Også de lækre grillede pimientos de Padrón, chorizo, croquetos samt chipirones kan anbefales – det er gastronomi af høj klasse, priserne er i bund og stedet meget populært blandt de lokale. Man føler sig hensat til en svunden Columbus-tid i det stemningsfulde lokale med de mørke, tunge træborde, simple barstole og gedigne vintønder. Baiona er med sin historie, charme og strand et fund, vi slet ikke kunne have drømt om dagen før! Måske skal vi hertil igen en dag.

 

Spanien, juni 2017