Det vrimler i gaderne med trætte pilgrimsvandrere, der har nået det hårdt tilkæmpede mål i Santiago de Compostela. Hvad enten man er gået ad den franske, den portugisiske, den engelske eller en anden af de mange pilgrimsruter, støder man til hinanden her på den sidste bid mod ind mod Katedralen, hvor man følger Jakobskallerne – eller på dansk Ibskallerne – nedfældet i fortovsbelægningen.

Muslingerne er et symbol for kristne pilgrimme stammende fra apostlen Jakob, der blev afbildet med en muslingeskal i sin hat. I århundreder er pilgrimme vandret mod hans grav og helligdommen i Santiago. I dag kommer der ca. 1,5 million pilgrimme om året!

 

 

Vi har fulgt de gule pile og gået et stykke ad den portugisiske camino, besøgt kirken Igreja de Santa Marinha de Arcozelo, hvor der var barnedåb og vi oplevede, hvordan gæsterne klappede forventningsfuldt i hænderne ad barnet, da kirkedøren gik op.

Vi er gået ad brostensbelagte stier flankeret af vinstokke og stengærder, set agerbrug med grøntsager, hilst på konen, der gravede kartofler op, passeret et dambrug, små frugtplantager og vinmarker i Labruja-dalen. I skoven er der dukket rislende vandfald op blandt nåletræer og eucalyptus.

Eneste kontakt undervejs har været et ’hola’ i ny og næ til de pilegrimme med vandrestokke og storskyggede hatte, vi har mødt i modsat retning sandsynligvis på vej mod helligdommen i Fatima.

 

 

Vi bor nu på Albergue Seminario Menor, der siden 2011 har været åben som logi for pilgrimme. Den imponerende klosterskole rejser sig på en bakketop med storslået udsigt over byen. Her har drenge fået deres uddannelse og religiøse dannelse siden 1950’erne. I dag kommer der mange pilgrimme og bor i de samme værelser, der er blevet studeret åndelighed og tro i. Vi møder på trapperne ikke så få unge spaniere, der har været på den lange pilgrimsfærd og moderne dannelsesrejse til fods gennem landskabet. Herudover er der pilgrimme fra alle verdenshjørner og i alle aldre.

Man mødes i sovesalene, hvorfra der fra de store vinduer er en pragtfuld udsigt, på de brede gange i bygningen, hvor bl.a. vasketøjet hænges til tørre og i kælderkøkkenet, der også fungerer som spisesal. Her laver vi mad på kollegiemanér sammen med alle de andre. Der kan endda købes et udvalg af de mest basale ingredienser samt vin i den lille butik. Et løg, solmodne tomater, hvidløg, pølser og ris, og så småsnurrer vores aftensmad på blusset. Vi får foræret noget revet ost af en anden logerende – og donerer tilsvarende resten af vores risret til andre, da vi er færdige med at spise.

 

 

Næste dag besøger vi Katedralen, andre kirker og klostre og oplever stemningen i Santiago. Det er en broget folkemængde i gaderne. Der er alt lige fra turister til sortklædte nonner og munke i deres brune dragter til rygsækbelæssede pilgrimme, der nu hviler de ømme fødder i vandrerstøvlerne på en trappesten. Det er søndag, og vi overværer søndagsmessen i Katedralen, hvor præsterne taler til de mange fremmødte pilgrimme. Det er for mange et af højdepunkterne efter den lange og udmattende vandring hertil – måske 800 km, hvis man er gået ad den franske camino.

Der er muslingeskaller at købe alle vegne som symbol på pilgrimsfærden – ligesom et hav af andre souvenirs relateret til Santiago, suppleret med specialiteten Tarta de Santiago i konditorierne. Restauranterne bugner af alt godt fra havet – vi er jo ikke så langt fra kysten, og det ender også med at vi går ind for at smage blæksprutte, pulpo. Man kan blive ved med at gå rundt i byen og kigge på imponerende kirker og klostre godt flettet ind i universitetets bygninger.

Roen falder dog først over os, da vi er tilbage på Seminario Menor sidst på dagen, der har den stilhed omkring bygningen, der gør, at man få rum til at gøre sig sine egne tanker. Vi har alle fem hvert vores lille spartanske værelse med blot en seng, et bord og en stol samt et vindue med udsigt til bygningen. Det er ikke spor kedeligt at bo i hver vores celle, for mangfoldigheden af indtryk gør, at vi alle hver især som en del af oplevelsen nyder en stille og eftertænksom stund for os selv.

 

 

Spanien, juni 2017