Få steder i verden findes samme koncentrat af historiske colleges, kirker og tidstypiske stenhuse som i centrum af Cambridge. Ligegyldigt hvor man vender blikket hen, fanger øjet de himmelstræbende tårne.

Vi befinder os i den indre gård af King’s College med den fineste golfgræsplæne af frodigtgrønt og kortklippet græs. Kun en enkelt forvildet mælkebøtte er i kanten af plænen undsluppet gartnernes opmærksomhed. Et skilt proklamerer, at det ikke er for almindeligt dødelige at betræde græsset. Man skal have særlig rang og tilhørsforhold til college’t. Umiddelbart efter ser vi en præst komme gående diagonalt over græsset.

En kø dannes langsomt til deltagelse i dagens choral service i kirken. I dag er der Holy Eucharist Service, hvilket er en fuld gudstjeneste med korsang og kirkelige ritualer. Det exceptionelle ved korsangen i King’s er drengekoret med de lyse stemmer.

Mens vi står og venter, kan vi se over plænerne ned til Cam, hvor studerende og øvrige entusiaster punter forbi. Det er en af de første varme dage i år, og rigtigt mange udnytter dagen til en tur på vandet. Man kan fra King’s skimte toppen af de lange poles og de opretstående i puntene, når der stages forbi, uden dog at kunne se selve puntene.

Så kommer tre sortkappeklædte drenge til syne i gården med retning mod kirkedøren, og øjeblikket efter følger flere. De yngste er omkring seks år. Vi bliver vist ind og tager plads lige uden for drengenes omklædningsværelse, hvortil døren står på klem. Gennem åbningen anes en bøjlestang behængt med hvide kapper. De farvede glasruder afslører korbørnenes puslen rundt og forberedelser til koncerten. En ældre kirketjener kommer ud og giver instruks om, at vi skal rejse os, når koret går forbi.

Kirkerummet er højtloftet og dekoreret med udskæringer i træværket. Stemningen er højtidelig, om end der i dag ikke er mødt så mange kirkegængere op. Vores blik søger op mod de øvre, fine glasmosaikker, der lader lidt sollys trænge igennem. Vi forstår, at der i længderetningen af kirken med front mod midtergangen er specifikke pladser reserveret til både koret og til andre nærmere tilknyttede medlemmer af King’s College. De sidder i de fint udskårne træbåse med indbyggede bordplader.

Den udskårne dør går op, og ud kommer drengene i procession med de yngste forrest. De sorte kapper er nu udskiftet med røde kjoler og hvide slag. Udtrykket i ansigterne er alvorligt og koncentreret. Bagest følger den ældre del af koret og kirkelige medhjælpere samt præster, gætter vi. Disse bærer dragter i lilla og gyldne farver. I sidste del af følget bæres to kraftige, tændte stearinlys, et relikvie af en bog samt et scepterlignende kors. Den engelske kirke synes at befinde sig i grænselandet mellem den protestantiske og den katolske kirke, om end den er helt sin egen. Det er netop associationer til den katolske kirke, vi får, da vi nu sidder her og overværer ritualerne.

England, maj 2018