Ved daggry tager vi fra Budapest Keleti med toget mod Wien. Det lidt specielle er, at inden dagen er omme, vil vi have været i tre hovedsteder! Vi har valgt at tage Wien som et dagsbesøg på vej til Prag, idet det er lige på ruten, og vi har fundet mere fordelagtig overnatning i både Budapest og Prag end i den østrigske hovedstad. Tiden i Wien er dog planlagt til at blive effektivt udnyttet!

Hundertwasserhaus i Landstrasse ligger som første punkt på programmet i bekvem gåafstand fra stationen. Det står med sine bølgende linjer samt farvestrålende flader og komponenter som et vartegn af nyere tid for Wien. Der er spændende arkitektur med jord og græs på taget og træer voksende ud af komplekset. Bølgende gulve og gennemgående skæve linjer giver beboelsesejendommen kant og tiltrækker besøgende i hobetal, og der findes næppe en arkitekturbog om Wien, hvor huset ikke indgår som et centralt element.

Fra St. Stephan kirken går vi via de fornemme gågader Graben og Kohlmarkt til Hofburg, den tidligere habsburgske kejserresidens, hvis sale i dag finder anvendelse til ballerne, som udgør en væsentlig del af de østrigske dansetraditioner. De holdes i hævd med vals og andre traditionelle salondanse til musik af komponister som Schubert, Mozart, Beethoven, Haydn, Strauss og Brahms.

Vi passerer i næste øjeblik den tilstødende Spanske Rideskole, hvor lipizzanerheste trænes i ridekunst og –optræden. Videreførelsen af de unikke discipliner cementerer gamle østrigske traditioners vedvarende betydning for byen.

Med Budapests variant af art nouveau som reference skal vi i Wien omkring secessionsarkitekturen, der er den retning af art nouveau, som Gustav Klimt stod i spidsen for. Eksempler er Wiener Secessionens udstillingsbygning og Otto Wagners stationspavillon ved Karlsplatz.

Et sidste besøg er i den storslåede, barokke Karlskirche, der er hovedstadens mest unikke eksemplar, før vi med U-bahn begiver os ud til barokslottet og –haven Schönbrunn, der figurerer på UNESCO’s Verdensarvsliste. Det kom oprindeligt under de Hamburgske monarkers ejendom gennem Maximillian II, og blev senere beboet af blandt andet kejserne Franz I og Franz Joseph. Kejserinde Maria Theresia remodellerede det i sin regeringstid i noget nær dets nuværende stil. Det er slottet, der havde Versailles som forbillede, men som dog aldrig blev helt så gennemført – omend stadig i dag med sine 300 år i historien slående imponerende.

Sidst på dagen fanger vi så toget videre mod Tjekkiet. Det viser sig, at der i toget er ’Happy Hour’, som består i, at priserne i restaurantvognen starter på østrigsk niveau. I det øjeblik vi kører over grænsen til Tjekkiet, sænkes priserne så til under halvdelen – kaldet ’Happy Hour’ på menukortet. Det er åbenbart en nødvendighed, for at de knapt så velstående tjekker også har råd til at forsyne sig undervejs.

I Prag bor vi ud til det traditionelle Havelska-marked med salg af hånddukker, brugskunst og alt muligt tingel-tangel. Vi er lidt chokerede over at finde cannabis chips og cannabis chokolade på hylderne i de små supermarkeder om hjørnet. Gadebilledet er imidlertid varieret i udtryk, og i naturlig forlængelse af art nouveau elementerne i Budapest og Wien, iagttager vi nu her i forretningsvinduerne også Mucha billeder, der repræsenterer den tjekkiske art nouveau genre.

Teyn kirken med danske Tycho Brahes grav og det astronomiske ur med den lille forestilling i klokketårnet indgår også i vores Prag-program. Thyge Ottesen Brahe, som var hans oprindelige danske navn, fastholdt ud fra sine målinger det ptolemæiske verdensbillede med Jorden i verdens centrum. Han opførte Uranienborg og Stjerneborg på Hven som udgangspunkt for observationer af himmelrummet. I 1599 kom han til Prag som følge af, at han efter Frederik 2.’s død ikke længere var ønsket i Danmark. At gå omkring i Prag i dag på pladsen foran kirken og urværket er en tur rundt i spændende historie, som indbefatter mangeårig søgen efter astronomens dødsårsag, herunder genåbning af hans grav.

Vores interrailfærd afsluttes nogle dage senere i Berlin med dyk i historien omkring delingen, øst-/vestkontraster samt murens fald mange år senere.

Østrig, juli 2014