Langs de schweiziske alper via Montreux, Sion, Sierre, Brig, Dormodossola og Como-søen bevæger toget sig støt mod Milano i løbet af morgenen og formiddagen. Undervejs passerede vi vinmarker og frugtplantager i den frodige Valais-dal.

I Milano besøger vi den imponerende Duomo og går ad de overdækkede arkader i Galleria Vittorio Emanuele og spiser udsøgt italiensk is midt på domkirkepladsen omgivet af vores store interrailrygsække.

Viareggio er Toscanas mondæne badeby, og vi har fundet en egnet togforbindelse derud via egnens vådområder. Da vi imidlertid er tæt på kysten, får lokomotivføreren sandsynligvis et ildebefindende, og toget standser helt på en lillebitte station. Samtidig med at en ambulance kører ind på perronen til toget, bliver alle vi passagerer informeret om, at vi skal videre med en bus, der vil komme……

Så står vi dér op mod 100 passagerer og venter på én bus, der kan fragte os videre. Da den endelig dukker op, er vi mere end skarpe på, at der ikke skal bruges tid på at få bagage ind i bussens bagagerum – men at det bare gælder om at få mingeleret de store rygsække ind og erobre en plads. Vi kommer ind til nogle af de sidste siddepladser på bageste række. Chaufføren tillader dog ikke stående passagerer, så det ser et øjeblik lige lidt kritisk ud for familien…… men en gruppe yderst imødekommende, døvstumme italienere får fluks organiseret, at bagage og et par af os også kan være på rækken – og tilbyder endda at holde vores bagage på pladserne ved siden af. Den sidste af os får af en af de hjælpsomme sjæle tegn om bare at sætte sig improviseret ned på en forhøjning i mellemgangen – og så rækkes tommelfingeren op til chaufføren om, at bussen er køreklar! Vi bliver sat af i Lucca, den toscanske by, grundlagt af etruskerne, senere romersk koloni og middelalderhøjborg. Byens hjerte er den ovale plads omkranset af tætbeliggende huse og indbegrebet af toscansk charme. Herfra hopper vi på toget til Viareggio.

Vi har fundet et lille hotel, som er meget lokalt beliggende mellem små bougonvillaforhaver og hjemmesyslende husmødre. På anbefaling har vi reserveret værelse 6 med den store tagterrasse, hvor vi kan indtage frokosten eller en afkølende drik i ny og næ. Vores vært er yderst elskværdig i betjeningen af os og laver hver morgen de suverænt bedste friskbryggede cappuccinoer til os, mens hans hustru går til bageren for at købe morgenkager – og et lille brød!

For at komme til stranden skal vi gennem folkeparken, der har både et tivoli, cykeludlejning og diverse spisesteder. De kilometer, vi går til fods for at gøre os fri af betalingsstrandene, der dominerer i byen, giver et nuanceret billede af de ferierende i Viareggio. Det er pæne, velklædte mennesker, der gerne promenerer langs vandet for at vise sig frem. Der er den ekstravagant klædte mand i gule sko, gule shorts og gul bluse med sin lille hund tilsvarende iklædt gult tørklæde i halsbåndet! En opmærksomhedsskabende kvinde opretstående bag på en cykel hen ad hele promenaden vækker ligeledes furore, ligesom hunden med den flettede, grå pels, hvor fletningerne dasker den om benene, giver stjålne blikke.

For at komplementere den italienske rivieraoplevelse med en adriaterhavsoplevelse har vi besluttet at køre tværs over landet med stop i universitetsbyen Bologna med det ældste universitet i Europa og kendt for sine overdækkede arkader – samt i Ravenna, hvor vi er så heldige at se optakten til et bryllup i den mosaikdekorerede San Vitale kirke.

Langs kysten ser vi lidoerne ligge på række mellem alle de hyggelige, små bade-/fiskerflækker fulde af liv langs kanalerne. Vi har valgt at tage til Rimini – uden dog på forhånd at kende meget til stedet. Noget overraskede bliver vi dog over byens karakter. Det viser sig, at det vrimler med nyrige russere, der ankommer i store selskaber. Restauranterne i byen har stort set alle skilte skrevet på russisk på gaden, og der ligger med mellemrum russiske rejsebureauer. I Rimini eksisterer stadig de mange gamle 60’er- og 70’er-hotelblokke – omend noget nedslidte nu. Det gælder også vores lejlighed, hvor der er problemer både med en håndvask og TV’et – sidstnævnte er lidt kritisk, indtil vi selv får løst problemet, idet VM-finalen skal spilles om aftenen. Til gengæld er det en stor oplevelse via de åbne altandøre at blive én stor familie med italienerne i området, når der scores mål! Trods det markante, russiske islæt i byen nyder vi alligevel den rigtigt dejlige badestrand, en ægte italiensk middag på fiskerestaurant sammen med de lokale og oplever den romerske bro, triumfbuen samt De 3 martyrers plads, som stadig består som en reminiscens fra romertiden.

Italien, juli 2014