I år er det det centrale Vesteuropa, der er udgangspunktet for vores interrailferie. Den vestlige del udgjorde vores interrailfærd sidste år, og den gav blod på tanden til en alternativ rute i år. Nattoget ankommer til Basel tidligt om morgenen, og en runde ad de forholdsvis tomme gader hen til det røde, spektakulære rådhus står først for.

Vi udnytter da, at vi har ubegrænset togbillet og hopper på toget til Frankrig, nærmere betegnet til den nærliggende Alsace vinby, Colmar. På de få kilometer toget tilbagelægger, skifter byggestil og kultur helt. Der er allerede godt med liv og atmosfære i ’Lille Venedig’ i Colmar, som er det idylliske område langs floden med maleriske, gamle huse beliggende helt ned til vandspejlet.

Vinbonden af Domaine Robert Karcher Fils, en gammel vingård fra 1602, har sin gård beliggende centralt i byen. Selv om det er søndag formiddag, er der åbent for besøgende, og vi bliver adstadigt anbragt omkring et tungt træbord for at smage på en Pinot Gris efterfulgt af liflig Gewürztraminer. Fristelsen er stor til at købe nogle flasker med, men idet vi kun har vores i forvejen bugnende rygsække til at opbevare evt. indkøb i, må vi begrænse os til en enkelt flaske af de velsmagende dråber til senere nydelse.

Afstandene er korte, og tilbage i Schweiz er næste stop Bern, hovedstaden med den tidligere så berømte bjørnegrotte midt på hovedgaden, der dog i dag er blevet erstattet af en anselig bjørnepark i byens udkant. Ad hovedstrøget Marktgasse og Kramgasse passerer vi fantasifulde og dekorative bjørneskulpturfontainer, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Bern er ’bjørnebyen’ – og alle vegne findes der alverdens udgaver af bjørne. Forbi nedgange til de traditionelle kældre, barer og restauranter tildækket af store skrå træluger og videre over en bro ankommer vi i høje varmegrader til den forholdsvis nyanlagte Bärengraben. Den er naturskønt beliggende med floden som afgrænsning til den ene side og solide glaspartier til afskærmning, og selv om det er dampende varmt løber bjørnene kåde rundt, småslås og leger på de betydelige græsarealer.

Sidst på dagen gør toget sin entré i Lausanne i den fransktalende del af Schweiz. Den sidste strækning er en malerisk togtur med udsigt til Lac Léman ned over vinskråningerne Lavaux, der ligeledes figurerer på UNESCO’s Verdensarvsliste grundet det fine mønster, de små, niveaudifferentierede marker ligger i hele vejen ned mod søen. Vores logi ligger lige i nærheden af stationen og har fantastisk udsigt over hustagene ned mod Lac Léman i sødelen af byen, Ouchy. Det viser sig senere, at der fra stationens perron er en hemmelig vej direkte til stedet, nærmest en perron 9¾ i bedste Harry Potter stil. Man går ud ad perron 9 – og så åbenbarer der sig en alternativ vej via en smal sti, gennem en bygning og ud på siden af selvsamme bygning, dernæst via et tag ned på en parkeringsplads – lige ved siden af vores logi!

På husets terrasse syner en pergula med druebevoksede vinranker, der som overdækning giver den eftertragtede skygge ved bordene i det lille lysthus. Grunden er i flere niveauer, ligesom mange af de andre haver og terrasser fra det centrale Lausanne og ned mod søen. Lausanne forbindes med Ouchy af den langt over hundrede år gamle funiculaire, navngivet ’La Ficelle’, som i dag er en moderne metro, når man stiger på langt nede i dybet i kernen af Lausanne og et tog, når man kører ovenjords langs de sidste stationer ned mod søen. I løbet af få minutter kommer man fra mondæn monopol med stilige pladser og charmerende hældende gader ned til et rekreativt område med frekvente rutebåde, sejlerliv, strand, knejsende svaner, plæner samt rulleskøjtende og skateboardende unge, overdådigt dekorerede blomsterbede langs promenaden og den reneste og klareste luft over søen med udsigt til Evian-les-Bains i Frankrig på den anden side.

En rundtur med praktisk lokaltog forbi ostebyen Gruyères til Bulle, hvor vi spiser original schweizisk ostefondue henholdsvis moitié-moitié og le Vacherin på restauranten Le Fribourgeois dekoreret med ægte komalerier og kobjælder på væggene, er oplagt i forbindelse med besøg i Broc Fabrique. Her ligger Caillers/Nestlé chokoladefabrikken, hvor der er ubegrænsede smagsprøver på alle tænkelige varianter af den delikate chokolade. En indsigtsgivende rundtur følger med interaktiv/virtuel præsentation af chokoladens historie og dyrkningen af kakaobønner, hvor vi bl.a. undervejs befinder os midt i en eksotisk kakaoplantage, og en lille fiks film om den dejlige råmælk fra de sunde, tilfredse schweiziske bjergkøer i alpelandskabet ved en klar, ren bjergsø ruller forbi os. Produktionen illustreres af højteknologiske robotter, der laver og håndterer de fyldte chokolader lige for øjnene af os.

Vi har et par dage med regnvejr, hvor vi kører rundt med koordinerede bjergtog, heraf ét med en fornem gammel togvogn, og får indtryk af områdernes skønhed. Imponerende nok er alle tog superpræcise som et velsmurt, schweizisk urværk, og vi når alle annoncerede forbindelser, selv om der kun er få minutter til at skifte i knudepunkterne. Et gensyn med Luzern er også indlagt på ruten, og vi promenerer over den ikoniske, blomsterbehængte, overdækkede Kapellbrücke – Luzerns vartegn – der afbildes på størstedelen af postkort fra Luzern!

Schweiz, juli 2014