Vi har indlogeret os hos Lorena og Vincenzo, der begge er arkæologer og sætter en ære i at sikre, at deres gæster får mest muligt ud af opholdet. Deres profession gør, at de har betydelig viden om Pompeji’s arkæologiske udgravninger af ødelæggelserne forårsaget af Vesuv i år 79 e.Kr.

De har skabt en fabelagtig grøn patio, som man træder direkte ud i fra værelserne. Her er der indrettet med delvis markiseoverdækkede små caféborde blandt røde lerkrukker og planter, der snor sig op ad espalier og mure. Et vægmaleri af Vesuv sætter gæstepensionens beliggenhed i relief.

Værtsparret er oprigtigt interesserede i at anvise arkæologisk og historisk interessante steder og anbefaler gerne ekskursioner, vi kan tage på for at studere området. Ud fra vores individuelle ønsker kommer de med forslag, slår op i bus- og togplaner samt finder digre, oplysende værker frem til os, så vi kan lægge det optimale dagsprogram. Vincenzo giver sig ved receptionsbordet ved siden af bardisken god tid til dialogen og svarer beredvilligt på vores spørgsmål, og vi får detaljerede dessiner for, hvordan vi får mest muligt ud af vores ophold i forhold til specifikke ønsker.

Lorena tilbyder, at hun kan tilberede pasta carbonara til os, når vi kommer tilbage i aften. Vi takker ja og er spændte på, hvordan denne hverdagsret smager, når vores italienske værtinde har tilberedt den…

 

 

Udgravningerne i Pompeji ligger først for. Det er ganske specielt at gå rundt i ruinerne af den gamle by og få syn for, hvordan infrastrukturen har været, og hvordan den har ligget placeret i forhold til vulkanen. Bygningsfundamenter og vægge er mange steder særdeles velbevarede, og der er endda velbevaret kunst på væggene! Et kuriosum er trædestenene, der ligger i gaderne mellem husene.

Vi går ind for at betragte de afstøbninger af mennesker, der blev fanget i udbruddet – det er meget livagtigt og virkeliggør katastrofen. Ud over dem, der blev begravet i lavaen, blev et stort antal af de omkomne røgforgiftet af de giftige dampe fra udbruddet.

Lidt nede af vejen ligger også en fordums herskabsvilla omgivet af en blåblomstrende skråning med duftende rosmarinbuske. Pompeji er en hyggelig by med palmer og sydlandske pladser, og vi nyder en pizza på fortovsrestauranten ud til den travle gade.

 

 

Næste dag tager vi på tur langs Amalfi-kysten med lokalbus. Forinden er vi dog henne i den nærliggende købmandsforretning og stå i kø sammen med alle skolebørnene for at udvælge skinke og få smurt frokostsandwiches. Indehaveren betjener skoleeleverne før os, for de skal jo ikke komme for sent i skole! Det tager sin tid, før alle børnene har fået deres sandwiches, og vi når ud fra dialogen i butikken at få et kort indblik i Pompeji-børnenes morgenrutine før skole!

Vi har købt billet, så vi kan stå af og på busserne, som vi har lyst til langs kysten. Bebyggelserne ligger hævet over havet som farverige pailletter på bjergskråningerne.

At der så er tilpas meget kaos ved busstoppestederne i de små byer til, at det ikke er så ligefremt at finde den rigtige bus til videre færd, er en ganske anden sag!

Undervejs bliver det både til et hurtigt dyk i vandet på den lille, indbydende strand i Amalfi og til velfornøjet spadseretur ad hårnålesving med fabelagtig udsigt over Middelhavet fra de rette udsigtspunkter.

 

 

En anden dag besøger vi ruinerne af Herculanum samt det forholdsvis nye Museo Archeologico Virtuale i Ercolano, der overrasker med avancerede 3D-oplevelser af livet før Vesuvs udbrud. Vi befinder os midt inde i Pompeji og Herculanum på den tid, da det er velfungerende byer, og de gamle romere vandrer rundt i gøremål omkring os. Dette hører absolut til blandt topoplevelserne på museer, vi har besøgt rundt om i verden!

Til trods for et annonceret regnvejr vover vi pelsen og tager med bus op ad vulkanen Vesuv. Regndryppene intensiveres dog mærkbart, og himmelen bliver mere og mere uvejrsagtigt sort, jo tættere på toppen, vi kommer.

Da bussen standser øverst oppe i nu ruskende regnvejr, annonceres det, at krateret desværre netop i dette øjeblik lukkes for besøgende af sikkerhedsmæssige årsager. Brandærgerligt, men man kan sige, at vi fik oplevet naturens egen kraft og lune, hvilket netop er i tråd med indbyggernes endnu højere grad af magtesløshed, da lavaen væltede ned fra vulkanen for to årtusinder siden.

En ny variant af italiensk mad tilbydes vi på et lokalt madsted. Her udvælger man i disken, hvad man kunne tænke sig. Den ene ekspedient har et noget sløret blik og kan næsten ikke fokusere på os. Han informerer om, at én af delikatesserne indeholder marihuana. Vi ved ikke helt, hvad vi skal tro – vi er jo inden for den italienske mafias domæne….

 

 

En udflugt til Napoli giver et broget indtryk af den decideret så farverige by. Den gamle bydel er charmerende med smalle gader og gyder behængt med vasketøj på kryds og tværs i de øvre lag. At der også hersker kaosagtige tilstande med scootere, der drøner igennem på kryds og tværs, så vi i bogstaveligste forstand må råbe advarsler til hinanden og springe for livet, sætter dog en anderledes kolorit på byen! Vores indtryk efterlades hele tiden blandede.

Vi får de absolut bedste pizzaer, vi længe har sat tænderne i midt inde i virvaret. Få minutter senere daler vurderingen af mafiabyen igen, da vi observerer lommetyvene i åbenlys aktion i gaderne. Forbløffede er vi, da vi senere opdager, at en af vores taskers lynlåse tilsvarende er blevet lynet op, uden nogen af os har bemærket det! Napoli er bestemt meget interessant, men vi er alligevel lettede, da vi sidder i toget igen på vej tilbage til Pompeji og vores værtspar dér!

 

Italien, oktober 2015