FIGENTRÆERNE VOKSER UD AF STENGÆRDERNE I GORDES
Snoede bjergveje fører os ind i den lille charmerende by Fontaine-de-Vaucluse, hvor man kører langs floden og ender ved markedspladsen, hvor de lokale handler. Kampestenhuse og restauranter ligger både ved og med blomstrende terrasser ud over flodbredden, og vandet bruser susende nedenunder.
Vi er fra Avignon kørt østover og befinder os et stykke inde i Provence midt i et bjerglandskab, der både har frodig bevoksning ved vejen og nøgne klippeflader i højden. Landsbyen har utvivlsomt ikke ændret sig meget de sidste århundreder. Det er ren Provence-idyl!
For at komme i ønsket retning videre tager vi en smal vej med kraftig stigning, da vi kører videre ud af byen. Det er tæt på, at vi fortryder, da vi mærker hældningen, men da er det for sent at vende om – det tillader den smalle og stejle vej overhovedet ikke. Der skal bare fart på for at klare opstigningen, og vi er helt lettede, da vi igen er i vandret position på et højere beliggende plateau.
Med associationer til Marcel Pagnols bøger iagttager vi landskabet, vi bevæger os igennem. Fladere med bevoksning til den ene side og barske klippeformationer til den anden. Vejen er smal og snoet uden meget oversigt, og derfor kommer det noget bag på os, at der er angivet hastighedsgrænser, der tangerer farten på en dansk landevej! For hvert sving, kravler vi lige så langsomt opad i højden.
Helt oppe kører vi ind i bjergbyen Gordes. Den er malerisk samt tidløs med sine naturfarvede stenhuse i et tema af jordfarver – og særdeles pragtfuldt beliggende på bjergskråningen. En dyb dal gennemskærer byen, og vi bliver fristet til at gå til fods hele vejen ned på den ene side for fra enhver tænkelig vinkel at opleve panoramaudsigten til de gamle bygningskonstruktioner på den anden side.
Næsten ligegyldigt hvor vi bevæger blikket hen, er det vanvittigt smukt og billedskønt. Langs stengærderne pibler figentræer ud alle vegne – ligesom vanddryp fra de mosbeklædte sten i skyggesiden. Der er både rum for de helt spæde planter og skud samt kraftige og voluminøse figentræer med deres store, saftiggrønne, dekorative figenblade.
Et par dage senere kører vi til den antikke romanske Pont du Gard akvædukt for at opleve den fra nærmeste hold. Man regner med, at den blev opført år 40-60 e.Kr. Størrelsen er imponerende, specielt når man kommer tæt på og endda helt ind på samt under den. Noget af det mest slående er den formidable udsigt fra selve broen ud over floden og klippelandskabet.
Tiden føles som sat i stå, da vi står og betragter den storslåede natur, der er den selvsamme, som da romerne var her for 2000 år siden. I klippelandskabet lidt oppe i højden og med akvædukten ret foran os er scenen sat til en enkel picnic med lokal ost og brød i umiddelbar nærhed af en flok småpludrende franske skoleelever på tur.
Frankrig, oktober 2016