Ad rødligt ørkenagtigt landskab med kaktus og palmer mod den gamle Route 66 triller vi i den store udlejnings-Mercedes. Seligman byder på stop på Delgadillo’s Snow Cap Drive-in, hvor gæsterne ifølge rygterne bliver skældt ud og udsat for practical jokes. I familien får vi både smidt ’sennep’ på os, får leveret en bunke hø, da vi accepterer at få ’straw’ i vores sodavand samt uddelt ejerens visitkort ’My Card’ ved spørgsmålet: ’Would you like to get my card’? Stedet er tilpas retroagtigt fyldt med kitchede artefakter – lige fra biler i bedste ’Cars’-stil og gamle udendørs toiletkummer til Santa Claus i åben amerikanerbil på parkeringspladsen.

Dagens destination er Grand Canyon Village, og på vej dertil kører vi gennem prærie og indianerreservat for Hualapai indianerne og foretager provisoriske indkøb i Williams. Hen ad aften ankommer vi forventningsfuldt til Grand Canyon Village på South Rim og anskaffer det America the Beautiful pas, der vil give os adgang til alle nationalparkerne på resten af turen. Vi har bestilt værelse på Yavapai Lodge, som ligger midt inde i den duftende fyrreskov.

Vi når en solnedgangstur med en af de busser, der kører på randen af Grand Canyon, hvor besøgende altså ikke selv har tilladelse til at køre. Man kan stå af og på, som man lyster. At stå midt i Grand Canyon er flot og overvældende, og vi nyder den kontrastfyldte udsigt, indtil mørket pludselig falder.

At skulle overvære scenariet i Grand Canyon i regn- og uvejr var ikke lige det, vi havde forestillet os, men det er ikke desto mindre tilfældet. Fra vi vågner om morgenen, tordner det, lyner og regner vildt og voldsomt. Vi fatter mod og tager på vejrgudernes vilkår ud med en af områdets busser. Indimellem at det buldrer og pjasker, er der også øjeblikke med kortvarig opklaring. Vi får nogle fantastiske glimt nu og da af den storslåede udsigt mellem dis og tåge. En af park rangerne siger til os, at hun faktisk foretrækker, når det er uvejr, for så træder konturerne meget bedre frem!

Helt nede i bunden af kløften kan man se Colorado River sno sig afsted, og vi bliver guidet til at spotte to mikroskopiske ‘rafts’, der i virkeligheden er på størrelse med busser!

Temperaturen stiger gradvist, da vi forlader området. På vej videre passerer vi indianerreservatet Navajo Tribal Park, hvor indianerne tager entré for endnu en fantastisk udsigt over canyon’en. Der er opstillet boder med indianernes produkter bestående af horse hair pottery, pile, tomahawks, spyd, dream catchers m.m.

Vi fortsætter i retning mod Tuba City, hvor der lige før byen i indianerreservatet ligger et stort ørkenområde med ‘forstenede’ dinosaurspor. Indianerne, der bor i primitive skure i området, fremviser mod ‘drikkepenge’ sporene. ’Vores’ indianer er en ældre kvinde, der gør en dyd ud af at imitere de forskellige dinosaurers bevægelser, når hun udpeger sporene for os. Hvis det er et flyvende dyr, basker hun med ’vingerne’.

En del af sporene er helt sikkert ægte, idet deres eksistens fremgår af litteraturen samt af kort over USA, men måske er der også blevet tilføjet nogle… Der er i hvert fald mange – og af en mangfoldighed af dinosaurarter ifølge indianerkvinden. Da hun også udpeger menneskespor, der ligeledes er ‘hundrede millioner år gamle’, har vi svært ved at holde masken! Tilsvarende da en ‘far-dinosaur’ bliver udpeget i nærheden af en ‘mor-dinosaur’ og hendes ‘baby’. Vi ved heller ikke, om vi skal tro på de dinosaur-æg, vi får forevist.

Vores guide kan også fremvise en meteorsten indeholdende jern – sandsynligvis stammende fra nedfaldet i det store meteorkrater over 100 km sydpå. Til økonomisk støtte køber vi i hendes bod en dream catcher, da hun har gelejdet os rundt.

Vi kører videre forbi flere indianere, indianerlejre og hestefolde, mens en rødlig sandstorm huserer i det fjerne. Pastelfarvespillet imponerer i ‘The painted desert’, som er et kæmpe ørkenområde med klipper og sand i rødlige, brunlige samt gullige jordfarver.

En afstikker til Horseshoe Bend er oplagt på vej mod Page. Den fantastiske klippeformation ligger som en hestesko ud i vandet. Der er intet rækværk, så det er om at holde sig godt inde på klippen på modsatte side for at kigge over og tage billeder! Det svimler helt for os, da vi ser en fransk far sætte sine to børn på kanten for at skyde et billede… Landskabet omkring er alle afskygninger af rødligt med kontrastgrønne kaktus- og andre sukkulentlignende gevækster.

Overalt i ørkenen omkring Page og Glen Canyon ses det karakteristiske røde sand, og vi får den mest fabelagtige udsigt over Lake Powell, da vi nærmer os Page.

Næste dag fortsætter vi nordpå og oplever små westernbyer med de lokale cowboys spankulerende omkring. Velpudsede og sølvskinnende eksemplarer af mega-trucks ses overalt på vejene. Vi passerer grænsen til Utah og husker at stille urene til Mountain Time.

Bryce Canyon er dagens højdepunkt med de fineste klippeformationer i varme farvenuancer.

USA, juli 2012