Det er lige midt i vinhøsten, vi kører rundt i Alsace på Route des Vins og besøger de små vinbyer. Vi er overnattet i Colmar, der duperer med ’Lille Venedig’-idyl i form af maleriske, blomsterbehængte huse umiddelbart ud til floden, og er passeret igennem det lille sted Bennwihr. Det blev helt udslettet i 1944 under krigen, men eksisterer i dag igen med et mindesmærke og frodige vinmarker, så langt øjet rækker.

Undervejs provianterer vi i et lokalt supermarked – både til opportun frokost samt for at hjemtage vine, pateer og ost til Danmark. Vi har i forvejen en hel røget skinke liggende bag i bilen forsvarligt indpakket i håndklæder, erhvervet nogle dage tidligere længere sydpå. Nu er det rødvine, Gerwürtzraminer og en enkelt pastis, der ryger i indkøbsvognen sammen med Münster-ost og øvrigt udvalg af velsmagende og -duftende franske oste. Indkøbene foretages blandt andet med henblik på servering til en kommende begivenhed hjemme i Danmark. Vi har i bagagerummet et par belejlige frysertasker, vi fylder til bristepunktet.

Vinbønderne er i de efterårsgulligt synende marker manuelt i gang med høsten og plukker i transportable beholdere. Med mellemrum aflæsses der grønne dynger i kassevognene oppe ved vejen.

Så kører vi ind i Riquewihr, som er én af de sprudlende, gamle landsbyer i vindistriktet med farverige facader og finurlige krummelurer i dekorationerne.

De brogede gader er hyggelige med ægte bondeidyl og lokal atmosfære, og vi oplever at gå rundt i en by, der nok ikke har ændret sig væsentligt de seneste hundreder år! Ud gennem gader er der udsyn til vinmarkerne op ad de nærliggende bjergskråninger.

Vinbønderne sælger deres produktion i de små forretninger, der ligger spredt i byens bindingsværksgader. Vi ender i en sidegade til hovedstrøget, hvor vi fornemmer vinbonden i aktion i baglokalet. Der er simpel opstilling af et par kasser med vin ved siden af den halvåbne disk i indgangspartiet. Kort efter kommer producenten i egen person ud for at betjene os.

Det hjælper gevaldigt på samtalen og stemningen, da han bliver klar over, at turistene taler fransk! Vi får en lille samtale om løst og fast, og han er vist lidt beæret over, at vi er troppet fem mand op for at købe netop hans vin. Vi bliver trukket med ind i produktionslokalet for at betale på kortmaskinen der. For en udenforstående virker interiøret umiddelbart en anelse primitivt og kaotisk, men kasser og beholdere i rummet er givetvis anbragt, så de manuelle processer kan udføres mest hensigtsmæssigt.

Tilbage ved disken igen får vi overrakt indkøbene, og bonden giver på sin egen beskedne måde udtryk for tilfredshed med handelen og vores lille passiar, så vi får samtidig overrakt en stor bakke med fuldmodne druer direkte indkommet fra marken! Vi tænker, at det muligvis er en anerkendelse af, at turisterne fra nord gør sig umage med at begå sig på hans modersmål, hvilket han som franskmand værdsætter!

Frankrig, oktober 2016