AMISH STRÅHATTE OG SELER I GOODS STORE
Nydeligt dyrkede marker, gammeldags hestetrukne buggies samt den karakteristiske vasketøjssnor udspændt fra en lygtepæl på alle gårdene tegner landskabsbilledet syd for Lancaster i Pennsylvania. Vi ankommer til C.R.Lapp’s Family Restaurant i Quarryville for at prøve den lokale morgenmad bestående blandt andet af en god del Amish kartoffelspecialiteter. Betjeningen er kyseklædte kvinder, der serverer de århundredgamle retter for lokale Amish familier samt andre nysgerrige. Der er ud over kartoffelretterne French toast sticks, pølse, æg, bacon samt pandekager, altsammen med behørig sovs til.
Godt mætte forlader vi etablissementet en time senere for at fortsætte rundturen på de snoede veje gennem små landsbyer og forbi driftige gårdbrug. Markarbejdet foregår med hestetrukne redskaber. Selv om vi er kommet netop for med egne øjne at opleve, hvordan indbyggerne transporterer sig rundt i buggies, er det alligevel næsten surrealistisk, da vi får øje på den første. Husbond og kone på kuskesædet er med deres dreng bag i vognen på vej til almindelige gøremål. Vi overhaler forsigtigt og spejder samtidig ud af øjenkrogen til familien.
I vejkanten passerer vi nu en dreng og en pige, der går trækkende med en cykel. Det er miniudgaver af de voksne med hans skjorte, seler og stråhat samt hendes kjole og kyse. Sandsynligvis et af de få tilbageværende steder i denne del af verden, hvor børn iklædes samme traditionelle tøj som deres forældre. Så er der pludselig tre buggies på vejen foran os, og vi passer på hverken at køre for hurtigt eller for tæt forbi de fornemme sorte vogne.
At træde ind i byens dagligvareforretning, den lokale Goods Store er næsten som at træde ind i en svunden tidsalder. Blandt almindelige forbrugsvarer finder vi det for os øjnefaldende hjørne med beklædning, som afviger markant fra gængse supermarkeders tøjafdelinger. Her taler vi traditionel Amish beklædning: sorte kjoler, forklæder, bukser, seler, skjorter, stråhatte og hvide kyser. Vi iagttager en lille familie på lørdagsindkøb, der også indbefatter lidt udskiftning af garderoben. Det er en helt enestående oplevelse at gå rundt sammen med de lokale, og vi får for et kort øjeblik et unikt indblik i Amish hverdag. Også i vores familie prøver vi et par ting, og efter nogen vurdering bliver der indkøbt et par stråhatte.
Efter en frokost med cheese burger soup i Katie’s Kitchen, hvor vi igen bliver betjent af kyseklædte piger og kvinder, fortsætter vi på familiebesøg i Greencastle. Vi nyder også her godt af de lokaldyrkede afgrøder fra et mennonite gårdbrug på vejen i form af voluminøse og saftige hindbær og blåbærtærte med blåbær i gigastørrelse. Der dyrkes ud over bær primært majs og soyabønner i området.
Familien tager os med ned til den nærliggende Conococheague Creek, som udmærker sig ved at have en af de sjældnere gamle, overdækkede broer. Den fremstår særdeles velrestaureret med velholdt rød bemaling. Vandløbet giver mulighed for at soppe langt ud mellem stenene, da der ikke er dybt, og det er dejligt afsvalende på den meget varme dag. Familien fortæller, at det er her blandt skyggefulde træer og kølende vand, de altid søger til på de rigtigt varme dage.
Lidt længere sydpå i Maryland oplever vi, hvordan Conococheague Creek løber sammen med Potomac-floden i Williamsport, der stadig har både det gamle slusehus og ækvadukt. Stedet var oprindeligt lige ved at blive hovedstad, men George Washington ønskede det alligevel ikke, da der ikke kunne gå rigtigt store skibe ind der. Stedet spillede rent faktisk en strategisk vigtig rolle for styrkerne under borgerkrigen.
USA, juli 2016